Kvinder skal da have børn… eller?

Jeg vil faktisk gerne roses for mit valg tak. At jeg som samfundsborger ikke bidrager til overbefolkningen. At jeg muligvis inspirerer andre til at være barnløse. At jeg ikke føler en genetisk forpligtigelse, hvor jeg må bidrage til strømmen af information. At jeg gerne vil slippe for de knubs verden vil give mit barn. Jeg er ikke sortseende, men selvbevidst.

Jeg er alt for følsom og pjævset til at sætte børn i verden. Jeg er direkte angst for tanken om hvad der ville ske med det allerede nu. Jeg kan slet ikke overskue det og har heller ikke lyst til det.

Folks reaktioner er mange, men jeg har allerede fået indbygget mig en automat-svare-pilot…

Du er egoistisk!
Hvorfor?

Du går glip af livets vigtigste indsigt!
Måske, men jeg har en anden og er den mindre værd? – Leve og lad leve.

Er du ikke bange for at blive ensom når du bliver gammel?
Nej faktisk ikke. I så fald kan jeg blive frivillig i kontakt-mellem-mennesker. Der er alligevel ingen garanti for at mine børn overlever mig, eller gider tørre mig i røven når jeg bliver firs.

Du går glip af den ultimative kærlighed!
Jeg er ikke fattigere i sjælen fordi jeg elsker et dyr eller et andet menneskes barn. Jeg synes oplevelsen af at elske er individuel og lige meget værd. Det vigtigste er vel at turde at elske?

Jaja.. du bliver også ældre!

Ja!! Hver dag.. og tak for det.

Så er der sikkert andre der bemærker min spydige tone, men jeg er lidt øm på det her område. Min frivillige barnløshed er umulig at holde privat. For et hvert bekendtskab rammer emnet før eller siden. Og så kommer fordommene. Så her er min appel til forældrene…

Accept er godt! Brug den. Smid jeres små snothoveder ind i femdørsøsen hvis I ikke kan holde det ud. Men endnu bedre – konfrontér mig hvis I er tyngede af jalousi eller medynk… så kan vi altid tale om livsvalg og definere individuelle begreber som frihed og kærlighed.

Jeg har allerede accepteret at jeg går glip af en grundlæggende livserfaring. Men også accepteret at jeg oplever andre grundlæggende livserfaringer. Jeg har også endelig forstået at jeg ikke er mindre værd fordi jeg ikke er med i majoriteten. Men det har ikke været let med de fordomme. Mange kærester har også valgt mig fra – eller er blevet valgt fra, fordi de manglede udsigten til familieliv.

Hvis I ikke synes mine holdninger har værdi, fordi jeg, i jeres øjne sådan livsfundamentalt er mindrebemidlet, så sig det højt. Vi kan altid drøfte det, eller vælge hinanden fra. Jeg er også et værdifuldt menneske og alt andet end fattigt. Jeg har ikke brug for den fordom.

Jeg er faktisk i stand til at elske børn.. andres børn. Har I prøvet det?

Men jeg er frivilligt barnløs! Lad mig nyde mit forholdsvise ansvarsløse burgøjserliv. Et liv dedikeret til eksisterende mennesker, moder jord, stærk selvudvikling og de væsener der frivilligt krydser min vej.

At jeg lider af angst og ADHD kunne forklare mit fornuftige valg, men nej, det her er en hilsen fra sjælen – ikke fra min angstramte amygdala eller mit genetiske tanke- og følelsesplagede hylster.

Reklamer